Og sejren går til... - se populære politikere
Her er top ti-listen over de politikere, vi oftest har søgt information om på google i 2012.
Thorbjørn Zeuthen Tirsted
Men søgningerne er ikke altid helt lødige. For eksempel er der rigtig mange, der gerne vil se både Thorning og Johanne nøgne...
Statsministeren er den politiker, der har vakt størst nysgerrighed hos danskerne i 2011, fortæller google i en undersøgelse om danskernes søgeadfærd. Hvis man selv forsøger at skrive Helle Thorning-Schmidt (S) i googles søgefelt, kan man imidlertid se, i hvilken forbindelse danskerne oftest har søgt på statsministeren. Resultatet er ordene "nøgen" og "botox." Foto: Polfoto, Jens Dresling / POLFOTO
Johanne Schmidt-Nielsen (Ø) er den næstmest eftersøgte politiker - oftest vil vi vide, om hun er nøgen, om hun har en kæreste, eller om hun besvimer. Foto: Mark Knudsen
Margrethe Vestager (R) fuldender hattricket for den røde fløj. Vi er mest interesserede i hendes cv, biografi, og om hun eventuelt er på Twitter. Foto: Jens Dige / POLFOTO
Lars Løkke Rasmussen (V) har været statsminister i Danmark, hvilket har sat ham i forbindelse med den absolutte verdenselite. Vi vil dog helst vide noget om hans højde og cv, om han er på facebook og så lige lidt om, hvilke skandaler der knytter sig til hans navn. Foto: Polfoto, AP
Pia Kjærsgaard (DF) indtager femtepladsen på listen. I forbindelse med hende er vi mest nysgerrige efter citater og facebook, men også om hun har børn. Af ukendte årsager sætter vi også hendes navn i forbindelse med ordet "spil." Foto: Newspaq
Villy Søvndal (SF) har tilsyneladende et spændende cv. SF-formanden blamerede sig inden valget ved at afsløre, at hans engelsk-kundskaber ikke ligefrem lød flydende. Venstres ungdom lavede en video, hvor de havde klippet en tale sammen, så det lød, som om han rappede. Det er formentlig baggrunden bag søgeordene "engelsk" og "rap". Foto: Katrine Kellermann
Se næste billeder