Danske unge er vilde efter at tage en gymnasial uddannelse, og trods der er flere elever fra forskellige samfundslag i klasselokalerne, har gymnasierne samlet set succes med at fastholde eleverne på skolebænken.
En opgørelse fra Undervisningsministeriet viser, at frafaldstallene på landets almene gymnasier, tekniske gymnasier og handelsgymnasier er faldet med tre procent fra 18 procent i 2000 til 15 procent i 2009.
"Et fald på tre procent er pænt set i lyset af, at der går mange flere elever i gymnasierne nu," vurderer Anna Dahlquist, der er projektleder på Videncenter om fastholdelse og frafald.
Hun understreger, at de senere års øgede fokus på elevernes mentale velbefindende er en vigtig brik, når det gælder om at holde eleverne i gymnasiet. Et fokus som samlet set er en ny del af skolernes fastholdelsesberedskab, der ikke var meget udbredt for bare ti år siden.
I en rundspørge foretaget af Politiken svarer 46 ud af 48 adspurgte rektorer, at de har en psykologordning, ligesom 37 af rektorerne vurderer, at behovet for psykologhjælp er blevet større de seneste fem år.
"Det er videncentrets erfaring, at det øgede fokus på at tilbyde eleverne psykologhjælp hjælper, og at det bidrager til, at der er flere elever der hjælpes gennem gymnasiet. Det er en investering, der kan betale sig," siger Anna Dahlquist:
"I takt med, at skolerne optager flere elever, får de også flere elever, der har ondt i livet. Det er en naturlig konsekvens af det."
Ifølge rektorformand Jens Boe Nielsen koster psykologtimerne til gengæld på skolernes pengepung.
"Samtalerne er en god samfundsinvestering, fordi det får eleverne igennem. Men der er behov for at diskutere, om det er uddannelsespenge, der skal gå til psykologhjælp«, siger rektorformand Jens Boe Nielsen til Politiken.