Brøndbys landsholdsstjerner dukker nakken efter 0-1 nederlaget til FC Midtjylland.
Michael Krohn-Dehli, der blev udvist på grund af løst mundtøj overfor dommeren, erkender, at manglende point og en tiendeplads i superligaen taler deres tydelige sprog. Det skriver Sporten.dk
"Vi er åbenbart ikke bedre end det her. Vi har mange ting, vi skal arbejde med, og indtil vi er kommet ud af det her, er vi et bundhold. Så kan det godt være, at vi på papiret ser bedre ud, men nu må vi arbejde os ud af det her," siger Krohn-Dehli til Sporten.dk
Den slukørede stemning kan også mærkes hos landsholdskollegaen Dennis Rommedahl, der er kommet ned på jorden igen efter landsholdstriumfen mod portugal.
"Det var en meget glædelig følelse i tirsdags, men nu står jeg med en lortefølelse," siger Dennis Rommedahl til Sporten.dk.
"Jeg ved ikke, hvad der er galt. Så længe har jeg heller ikke været her. Vi mangler held og klogskab. I mange kampe har vi spillet godt, men ikke fået scoret, og så dummer vi os til sidst. Vi har et godt hold, men selv på dårlige dage skal vi sørge for at hente nogle point," siger han.
Kilde: Sporten.dk