Da Angelina Jolie og Brad Pitt lørdag ankom til Film Independent Spirit Awards, fik fotograferne travlt.
Angelina Jolie havde iført sig en sort stram kjole, der formentligt vil få spekulationerne, om hvorvidt skuespillerinden venter endnu et barn, til at forstumme.
Det ser det nemlig meget ud til, at hun gør.
Kjolen afslørede i hvert fald en topmave, som stjernen ikke normalt render rundt med.
De senste uger har løse kjoler på Angelina Jolies krop ført til rygter om, at hun ventede tvillinger med Brad Pitt.
Om der rent faktisk er to derinde, gav hendes bule på maven dog ikke noget klart svar på.
En kilde tæt på parret siger til People, at Angelian Jolie og Brad Pitt glæder sig meget til at føje endnu et afkom til deres kuld . Men parret selv siger - traditionen tro - ikke noget som helst.
Jolie og Pitt har i forvejen tre adoptivbørn - Maddox på seks år, fireårige Pax og Zahara på tre år. Derudover fik de deres første biologiske barn, datteren Shiloh, for godt et år siden.