Pædagogernes fagforening BUPL undgik med nød og næppe konflikt i tre lokalafdelinger. Så nemt gik det ikke i BUPL's a-kasse, hvor 33 HK-medlemmer strejker på tredje uge.

Det kniber med solidariteten, når fagforeninger skal forny overenskomster for ansatte fra andre fagforeninger.

Danmarks næststørste fagforbund HK har aldrig tidligere oplevet så mange vanskeligheder med overenskomstfornyelser med andre fagforeninger.

"Det er helt vildt. I mine mange år i branchen har jeg aldrig gået til så mange møder. Og vi har brugt virkelig lang tid på at forhandle overenskomster med fagforeninger i år," siger Steen Preisler, der er faglig chef i HK Service.

Forventer lind strøm af strejkevarsler

Udover konflikten med BUPL har HK netop sendt strejkevarsel til Københavns Musiker- og Orkesterforening. Og det bliver næppe det sidste i år, vurderer Steen Preisler:

"Vi nærmer os en lind strøm af strejkevarsler og potentielle konflikter i forbindelse med overenskomstfornyelser."

Flere fagforeninger og eksperter peger på, at medlemsflugt har sat økonomien under pres i mange fagforeninger.

"Traditionelt har der hersket meget gode løn- og ansættelsesvilkår i fagforeninger, fordi der lå en forventing om, at de gik foran med det gode eksempel," forklarer arbejdsmarkedsforsker Jesper Due fra Københavns Universitet.

"Men medlemsafvandring har sat pres på ressourcerne, og realiteten er nu, at løn- og ansættelsesvilkår i fagforeninger nødvendigvis må matche det øvrige arbejdsmarked."

Konflikt truer a-kasse på livet

Den tiltagende konfliktfrekvens mellem fagforeninger kan få store konsekvenser.

På grund af konflikten mellem BUPL's a-kasse og HK har BUPL opsagt en fælles administrationsaftale med a-kassen.

Ifølge BUPL selv koster opsigelsen 32 millioner medlemskroner årligt. Men BUPL-formand Henning Pedersen begrunder opsigelsen med, at den konfliktramte a-kasse risikerer at trække fagforeningen med i faldet.

"Dels kan det koste arbejdspladser, dels er det meget alvorligt, hvis det værst tænkelige skulle ske, og der ikke længere er tilbud om en faglig a-kasse til vores medlemmer," siger han.

Flere forhandlingsknuder

Socialrådgiverne mener ikke, at der er noget nyt i, at fagforeninger går efter stramme overenskomster for deres egne ansatte.

"Fagforeningerne har hele rækken rundt en interesse i at skabe gode vilkår for deres medlemmer, men som arbejdsgivere har de også interesse i at passe bedst muligt på de samme medlemmers penge," siger næstformand Ulrik Frederiksen.

Han medgiver dog, at overenskomstforhandlinger på det seneste er blevet mere vanskelige.

"Vi har oplevet hårde forhandlinger på det offentlige område, og det afspejler sig også på det private område, herunder også i fagforeningerne," siger Ulrik Frederiksen.

Offentlige overenskomster skaber splid

Fagforeninger læner sig typisk tæt op ad overenskomterne for offentligt ansatte - de såkaldte KTO-overenskomster, som de selv er med til at forhandle.

Derfor spiller det også en rolle, at den treårige KTO-overenskomst fra 2008 var betydeligt bedre end 2011-modellen.

"I fagforeningerne har man altid skævet til de offentlige overenskomster. I 2008 var de fine, så dem tog vi imod med kyshånd. Vi har selv været med til at forhandle dem, så det er svært at være utilfreds, når de i år er dårligere," siger chefkonsulent i DJØF, Thomas Bregnegaard.

Udover nærved-konflikten med BUPL har DJØF ikke været på kollisionskurs med andre fagforeninger.

"Men selvfølgelig har det været et mere trist år at forhandle i, fordi der er færre penge," konstaterer Thomas Bregnegaard.