En større svindelsag om kursmanipulation med aktier er under opsejling i Parken, Sport og Entertainment. Det fremgår i en børsmeddelelse fra Parken, skriver epn.dk
Sigtelsen for svindlen med aktiernes kurs sker, fordi Parken angiveligt har handlet med egne aktier for at skabe en kunstig høj kurs.
I spidsen for det hele står Parkens tidligere førstemand gennem en årrække Flemming Østergaard samt den mangeårige direktør Jørgen Glistrup.
Hele miseren skete i 2007 og 2008, og i de første ni måneder af 2008 købte Parken egne aktier for 265 millioner kroner.
Samtidig solgte den tidligere formand Flemming Østergaard i maj måned 2008 en række aktieoptioner, der indbragte ham omkring 15 millioner kroner.
Selskabets nuværende direktør Anders Hørsholt er også sigtet i sagen, da han dybest set var vicekoncerndirektør i den periode, hvor Parken er mistænkt for at have holdt hånden under sin egen aktie
Kilde: epn.dk