Det kostede Emilie Fredslund-Hansen en måneds gratis knofedt at skrabe erfaring nok sammen til at få et lønnet cafejob.

Hun fortæller her sin lange vej til drømme-studiejobbet - en vej, der var brolagt med afslag, frustrationer og så en måneds frivilligt arbejde på en godgørende café

”Det er fuldstændig vildt, at det kræver så meget at komme i betragtning til et caféjob,” siger den 21-årige københavner.

Før sommerferien var hendes eneste erhvervserfaring en smule rengøring og knapt et års vikariat i en vuggestue. Da vikariatet udløb, så hun sig om efter et andet arbejde.

20 ansøgninger uden bid

”Det var ikke noget at få inden for vuggestuer. Og caféerne og restauranterne var sådan set de eneste steder, hvor jeg forestillede mig, at jeg kunne få et arbejde. Alle andre jobopslag krævede, at man havde uddannelse,” siger Emilie.

Den første ansøgning blev stoppet i postkassen med store forventninger. Derefter dalede humøret hurtigt.

Efter at have skrevet 20 ansøgninger til forskellige caféer uden at høre noget, nåede de indre temperaturer frysepunktet og bankkontoen var i bund.

Totalt surt

”Man bliver ret deprimeret, når man går i måneder og leder efter et job og ikke engang får at vide, hvorfor man får afslag. Der er totalt surt, når du er 21 år, og verden egentlig burde ligge for dine fødder,” fortæller Emilie.

Da der ikke var udsigter til at få et lønnet arbejde, besluttede Emilie, at hun lige så godt kunne arbejde frivilligt i Mellemfolkeligt Samvirkes café Mellemrummet ligesom en af hendes veninder.

”Min første tanke var sådan set ikke, at jeg skulle have noget på CV’et, men at jeg bare ville lave noget med min tid. Da jeg så læste om jobbet som frivillig, skrev de, at det også var en god ting at have på CV’et. Jeg tænkte: ’fedt nok’ og tilmeldte mig,” fortæller Emilie.

Den første måned arbejdede hun næsten fuld tid, husker hun:

”Jeg tænkte bare: ’Nu klør du bare på og får styr på det hele’.”

Styr på kaffen

Det tog ikke lang tid, før Emilie blev fortrolig med at brygge café latte, servicere gæsterne, tælle kassen op og give korrekt tilbage i byttepenge.

”Efterhånden fik jeg styr på det,” husker Emilie, der fortsatte søgningen efter et lønnet caféjob.

Et af de steder hun søgte var Café Funder på Frederiksberg. I ansøgningen skrev hun, at ’hun er frivillig i Mellemrummet og efterhånden har god erfaring med at lave kaffe og betjene kunder’.

”Jeg skrev selvfølgelig også alt det med, at jeg var et sødt og rart menneske, men det var fedt, at man kunne skrive, at man havde erfaring inden for branchen,” siger Emilie.

Fik jobtilbud i sms

Og denne gang var der bid. To dage efter, at Emilie indleverede sin ansøgning tikkede en sms ind på mobilen.

”De spurgte, om jeg ville på prøvevagt ugen efter,” fortæller Emilie.

Hun tastede ’ja’ med det samme og endelig fik fat i det eftertragtede caféjob.

Erfaringen gjorde udfaldet, mener hun.

Caféerne gider ikke lære nye op

”Jeg tror, at det havde kæmpestor betydning. Hvis jeg ikke havde haft den erfaring, tror jeg ikke, at jeg var blevet ansat, for de havde en hel masse andre ansøgere til jobbet. Det havde kæmpe betydning,” siger Emilie.

Trods det, at hun fik et lønnet job via en måneds frivillig arbejde, synes hun ikke om, at caféerne forventer erfaring hos de unge, der leder efter et studiejob.

”Min fornemmelse er, at man ikke vil bruge tid og kræfter på at lære folk op. Men hvor står man så, når man nu ikke har nogen erfaring? Det er totalt latterligt."