Se DF-sovs, skåltaler og Barfoeds bare tæer
I disse dage er der politisk debat på programmet på Bornholm. Men der er også plads til flæskesteg, gratis balloner og tilbagelænet lytning.
Maria Bendix Olsen
I selskab med fadøl og sol diskuterer Folketingspolitikere velfærd, økonomi og alverdens andre politiske emner sammen med meningsdannere, NGO'ere og ikke mindst helt almindelige vælgere. Det foregår på Bornholm under politik-festivalen, der har fået navnet Folkemødet.
Dansk Folkepartis Dannebro-campingvogn er kørt i stilling på Bornholm. Uden for sidder Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup og spiser flæskesteg og brun sovs i aftensolen. Foto: Jacob Ehrbahn / POLFOTO
Masservis af Folketingspolitikere bruger fire dage på Bornholm til at diskutere politik - og naturligvis til at overbevise vælgerne om, at deres politik er den bedste. Disse to piger har dog efter alt at dømme ikke helt valgt parti endnu, men har kastet sig over alle partiernes gratisgaver. Foto: Jacob Ehrbahn / POLFOTO
Sommerhatten var med, da Dansk Folkepartis EU-parlamentariker, Morten Messerschmidt, lyttede til DF-leder Pia Kjærsgaards tale. Foto: Jacob Ehrbahn / POLFOTO
S-leder Helle Thorning-Schmidt drømmer formentlig om, at alle vælgerne har samme entusiasme omkring hende som denne gruppe unge piger, der var kommet fra Køge til Bornholm. Foto: Jacob Ehrbahn / POLFOTO
Sko og sokker røg af, da de Konservatives formand, Lars Barfoed, skulle lave barfodsaftryk på Folkemødet. Foto: Jacob Ehrbahn / POLFOTO
Der var koncentration i luften, lige inden statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holdt sin tale i Allinge, Bornholm, foran politikere, borgere, meningsdannere, NGO'ere og masser af journalister. Foto: Jacob Ehrbahn / POLFOTO
Se næste billeder