En landing endte fatalt for mindst 10 mennesker ombord et FN-fly.
Det skriver BBC.
Mediet citerer øjenvidner fra FN, der siger, at ulykken skete, da flyet forsøgte at lande under heftigt regnvejr i den congolesiske lufthavn.
Øjenvidnet beretter til BBC, at flyet brækkede over, da det ramte landingsbanen, og at det efterfølgende brød i brand.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters, er yderligere 16 sårede efter ulykken.
FN oplyser i en pressemeddelelse, at man frygter at op mod 30 mennesker kan være kommet til skade og i værste fald omkommet ved ulykken.
Om bord på flyet var ifølge FN 29 passagerer og fire besætningsmedlemmer.
Kilde: bbc og FN