På lørdag vil ulvene hyle i Danmark, og fuldmåne-entusiaster vil klappe i hænderne.
I morgen forventes den største fuldmåne i knap 20 år nemlig at dukke op på himlen i Danmark. Og eksperter skorter ikke på ordene.
"Årets fedeste fuldmåne. Faktisk er det den fedeste fuldmåne siden marts 1993," lyder det fra astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra Tycho Brahe Planetariet, til Politiken.
Og det er med at være klar med kikkerten pegende op mod stjernehimlen fra omkring kl. 18.30 lørdag, skriver AP. Her står månen nemlig op i øst. Den skulle gerne toppe kl. 19.10, og hvis himlen er skyfri vil den syne kæmpestor. For her vil månens afstand til Jorden være den mindste i år, skriver Politiken.
følge www.groenne.eu varsler DMI rimeligt tørt og klart vejr.
Fuldmåne er en månefase, som optræder, når Månen står på den modsatte side af Jorden i forhold til Solen.
Ved fuldmåne ses den halvdel af Månen, som vender mod Jorden (forsiden) fuldt oplyst af Solen og helt rund.
Kilde: Wikipedia