Cirli Økologisk Æblemost indeholder ikke kun lækker læskende æbler. Fødevarestyrelsen har nemlig fundet mug i flaskerne.
Selvom mosten skulle være holdbar til august 2012, så er æblemosten i 0,75 liter flaskerne muggen. Det gør æblemosten uegnet til menneskeføde, lyder det fra Fødevarestyrelsen.
Æblemosten er produceret i december 2010 og sælges i Netto-butikker over hele landet.
Det er er Mortensen Food a/s, der producerer æblemosten. Fødevarestyrelsen nu opfordrer kunderne til at smide mosten i skraldespanden eller til at aflevere den i den Netto-butik, hvor den er købt.