Ingen havde turdet frygte, at en middag i selskab gode venner skulle ende i sådan et kaos, som indtraf lørdag den 10. april i fjor, da Lone Nyboe ville slukke tørsten med det, hun troede var Schweppes Indian Tonic Water.
"Jeg kunne ikke åbne denne flaske, for skruelåget var genstridigt og sad fast, så jeg bad herren ved siden af hjælpe," husker hun.
Stemningen var god og gemytlig, som den altid er, når Lone Nyboe og ægtefællen Hans Nyboe mødes med de fem venner. De fleste bemærkede det ”psssst”, der lød, da det genstridige skruelåg blev drejet mod høje til forseglingen af plast blev brudt.
"Vi havde fået en god middag, ingen var berusede og vi havde fået et, højst to glas rødvin, da min mand åbnede flasken med Schweppes," siger Inga Ellemoes, der deltog i selskabet.
Han skænkede til Lone Nyboe, som drak glassets indhold.
"Omgående brændte og sved det i munden og svælget, og hele vejen ned i maven. Jeg rejste mig, fik hedeture, og der bredte sig en gennemtrængende stank af salmiakspiritus i lokalet," siger Lone Nyboe.
"Vi kunne se med det samme, at Lone blev rød i hovedet og tydeligvis skidt tilpas. Hun råbte og advarede mig om ikke at drikke det," siger Inga Ellemoes.
Selskabet var rådvildt, men hurtig insisterede Inga Ellemoes på, at en ambulance prompte måtte hidkaldes. Det blev den.
"Vi frygtede jo, at hun kunne dø af det. Vi var dybt chokerede," siger Inga Ellemoes.
Kort tid efter ringede personalet fra Rigshospitalets Traumecenter.
"De gav besked på, at jeg ikke måtte kaste op og intet måtte drikke – heller ikke mælk. Jeg var bange, selvfølgelig bliver man det," fortæller Lone Nyboe.
"Ambulancen ankom imponerende hurtigt," husker Hans Nyboe.
Han var ved sin hustrus side i ambulancen, der kørte med udrykning mod Rigshospitalet ved 23.30-tiden, mens redningsfolkene konstant havde kontakt med Traumecentret.
Lægerne på Rigshospitalets Traumecenter tog hånd om Lone Nyboe.
"Jeg blev undersøgt og stillet en række spørgsmål, inden jeg blev bragt op på intensiv. De frygtede, at spiserøret havde taget skade, så selvfølgelig var jeg bange," fortæller hun.
Først på natten blev hun lagt i narkose for at blive undersøgt med et gastroskop, men havde ikke taget varig skade, som lægerne ellers frygtede.
Personalet på Rigshospitalet målte indholdet i flasken til at have en ph-værdi på 14. Det viste sig at være tredobbelt salmiakspiritus, en stærk, ætsende base.
Samme nat mødte betjente fra Københavns Politi op på hospitalet for at sikre flasken med en smule væske som et bevis i en fremtidig efterforskning.
Og både Lone Nyboe og Hans Nyboe og resten af selskabet blev afhørt. De forsikrede om, at flasken havde været ubrudt, da den blev åbnet.
"Politiet ankom til lejligheden, hvor betjentene kunne lugte stanken af salmiakspiritus. Vi var fem tilbage, alle ædru, alle så, da flasken blev åbnet, og det forklarede vi politiet," siger Inga Ellemoes.
Også Rigshospitalets personale var foruroliget.
"En læge på intensiv-afdelingen ringede til Carlsberg og fortalte om hændelsen. Han kom ind på stuen med en gul seddel med oplysninger på den person, som vi kunne kontakte," siger Lone Nyboe.
Hun blev udskrevet om mandagen, og blev igen lagt i narkose, da hun 10 dage senere skulle undersøges for at lægerne kunne være sikre på, at alt var i bedring. Det var hun.
"Men jeg gik i den periode og frygtede, at organer eller andet havde taget skade."
I dagene og ugerne efter ulykken blev Lone Nyboe fra mange sider opfordret til at henvende sig producenten Carlsberg, som hun intet havde hørt fra.
Det undlod hun.
"Jeg er normalt en stærk pige, men det her slog altså benene ud under mig. Jeg havde det svært, og det var som om, at alle disse opfordringer til at kontakte Carlsberg gjorde mig lidt trodsig," fortæller hun, og efterlader ingen tvivl om, at hun igen er en stærk kvinde.
Hun kontaktede først Carlsberg knap to måneder efter ulykken.
Læs hendes brev til Schweppes / Carlsberg her