Nu kan du godt forsøge at overtale din raw food-vegetar-kæreste til at sætte tænderne i en ordentlig bøf - og drikke en solid milkshake til.
Nye forsøg slår nemlig fast, at proteiner er særlig godt, hvis man vil styrke sin hjerne.
I tre uger har en gruppe forsøgspersoner spist en meget proteinrig mad med masser af mælk og kød, mens en anden har fået almindelig mad.
Og her stod det klart, at kødspiserne "havde en betydeligt hurtigere opfattelses- og reaktionsevne og lavede færre fejl i en række kognitive prøver end de forsøgspersoner, der spiste en gennemsnitlig kost," skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Kødspiserne havde fik også styrket deres orienteringssans.
Dermed er der lagt op til en ny diskussion af, hvorvidt en del danskere skal til at spise flere æg, mere kød og drikke mere mælk.
"De fleste offentlige kostanbefalinger omkring indtag af fedt, kulhydrat og protein fokuserer på at forebygge fedme og hjertesygdom hos midaldrende. Vores forsøg viser, der muligvis er behov for at tilpasse kostrådene, så slanke, fysisk aktive unge bliver anbefalet en anden kostsammensætning," siger professor Jens Kondrup fra LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet.
Forskerne testede også, om kødspisernes fysik blev påvirket, men det gjorde den ikke.
Forsøgspersonerne var 23 raske unge mænd i alderen 19-31 år.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.