En 32-årig nybagt mor døde tirsdag af svineinfluenza - også kaldet H1N1 - på et hospital i Suffolk i England.
Kvinden havde udviklet lungebetændelse som følge af influenzaen, skriver BBC.
Hendes mand og forældre har oven på dødsfaldet appelleret til andre gravide.
"Vi vil stærk anbefale folk i risikozonen, især gravide, at få influenzavaccinen," siger de ifølge BBC.
Kvindens død kommer kun få uger efter, at en kun 20-årig kvinde døde et døgn efter, hun havde født - ligeledes af svineinfluenza.
Den 20-årige fik influenzasymptomer, da hun kom på hospitalet for at føde.
Efter fødslen fik hun multi-organsvigt og døde efter 24 timer.
Den engelske regering appellerer nu til briter i risikozonen at få foretaget vaccination og begynde at bruge håndsprit.
Sidste år var der stor polemik om influenzaen, som aldrig blev så slem ved danskerne, som man først frygtede.