Efter en massiv tur i mediemøllen og en dom for besiddelse af kokain, var der mange, der havde dømt Rigmor Zobel ude.
Men sådan blev det ikke.
Jetset-dronningen skal nu være reklamefigur for smykkefirmaet Precious Jewels.
Her vil hun fremvise smykkerne oven på sin helt nøgne hud, skriver eb.dk.
Det er Zobels veninde, der har udvalgt jetsetdronningen som frontfigur for sit firma.
"Rigmor og jeg har kendt hinanden længe og har bl.a. spiritualitet, meditation og yoga tilfælles. Rigmor er et dejligt menneske og hun er min Power Angel," fortæller indehaver Christina Juel til eb.dk.
Veninden mener, at netop Rigmor Zobel er den helt rette kvinde til at sælge eksklusive smykker.
"Precious Jewels opnår eksponering med Rigmor som et smukt blikfang, og Precious Jewels handler om at fokusere fremad på skønheden, kærligheden og det lyse i livet," siger Christina Juel til ekstrabladet.dk
Samtidig understreger Juel, at hun ikke ser noget problem i, at Zobel er tidligere dømt for besiddelse af seks gram narko.
Kilde: eb.dk.