To 10. klasselærere fra Hillerød-skolen er blevet suspenderet efter, at de har kritiseret deres skoleinspektør for at være hård mod alkoholdrikkende elever.
Klassen var på studietur i Berlin, hvor to 16-årige drenge købte sig en fadøl i byen, selvom det var imod skolens regler.
De to lærere ville sende drengene hjem den følgende morgen. Men skoleinspektøren smed eleverne hjem samme aften.
Det betød, at de øl-tørstige elever måtte overnatte syv timer i frostvejr på banegårdene i Hamborg og Neumünster. Og det er dét, som lærerne har fundet uacceptabelt.
"Toget, vi skulle have været med, kom bare ikke. Vi frøs, var alene, kunne ikke tale tysk, batterierne i vore mobiltelefoner var ved at være tomme, og vi følte os helt alene i verden. Vi gik i chok, og jeg græd," fortæller 16-årige Christian Pedersen til eb.dk.
Lærernes kritik bakkes op af Skole og Forældres næstformand Jens Darket.
"Den kunne godt være kørt skarpere. Jeg kan godt forstå de forældre, der spørger, om det nu var nødvendigt. Selvfølgelig er det dumt, at eleverne ikke overholder aftalerne. Men straffen skal være rimelig og ikke pålægge eleverne yderligere unødvendige gener," siger han ifølge TV 2.
Lærere og elever valgte i går at strejke med kravet om, at lærerne kommer tilbage til skolen med det samme.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.