To af de største pornofilmproducenter i verden - Vivid Entertainment og Wicked Pictures - har standset alle optagelser med omgående virkning, efter en pornofilmskuespiller er testet positivt for hiv.
Skuespilleren testet positivt for hiv ved Adult Industry Medical Healthcare Foundation, en klinik, som er finansieret af pornoindustrien, skriver Los Angeles Times.
Ifølge Jennifer Miller, en talskvinde for klinikken, er man i gang med at give besked til de pornofilmskuespillere, som har optrådt sammen med den hiv-smittede.
Det er foreløbig ikke blevet offentliggjort, hvem den smittede skuespiller er.
Det er i midlertidig ikke første gang pornofilmindustrien i USA er blevet ramt af en hiv-skandale. I 2004 blev hele 14 mennesker smittet under optagelser.
Sidste år reagerede de amerikanske sundhedsmyndigheder kraftigt, efter en hiv-positiv kvinde spillede med i en film uden nogen form for beskyttelse.
Ifølge lovgivningen skal alle pornoskuespillere i USA gennemføre en hiv-test seneste en måned før de indspiller en film.
Det vides endnu ikke, hvilke sanktioner branchen bliver mødt med. Et af forslagene går på, at man vil tvinge mandlige skuespillere til at bruge kondom.