Han husker Glistrup som en af de fem mest begavede folketingsmedlemmer, der har været siden Anden Verdenskrig.
Han husker Glistrup som en ven, der altid havde tid.
Han husker Glistrup som ham, der altid spiste bøf med løg i Snapstinget og var fuld af liv.
Men socialdemokraten Svend Auken husker også Glistrup som en skadelige person for Danmark. Det siger Folketingets længst sidende medlem til Ekstra Bladet.
- Jeg mener bestemt, han har haft en skadelig effekt, for arven efter ham er blevet Pia Kjærsgaards had til muslimer og udlændinge, siger Svend Auken.
En stor skikkelse
Han mener ikke, at det danske Folketing i dag mangler en person som Mogens Glistrup.
- Bestemt ikke. For det var det glade vanvid. Men derfor kan man godt sige, at han var en stor skikkelse. Og jeg betragtede ham som lidt af en ven, siger Svend Auken.
For at undgå stødende kommentarer er det ikke længere muligt at tilføje kommentarer til denne artikel.
Mvh. redaktionen, Avisen.dk.