Hun landede med helikopter på taget søndag aften. Hun har fået fire værelser på fødselstuen. Og der er sikkerhedsvagter overalt.
For det er ikke nogen helt normal begivenhed, når en af verdens mest kendte skuespillere og skuespillerinder bliver forældre til tvillinger.
Og ifølge lægerne på Santa Maria-fødselsafdelingen i det sydlige Frankrig kan der godt gå "en til to uger," før selve fødslen finder sted.
- Brad Pitt og Angelina Jolie har bedt os fortælle jer, at hun har det godt... Jeg kan ikke give flere detaljer. Hun er her ikke på grund af et nødstilfælde, det er meget planlangt. Vi taler ikke om for tidlig fødsel, sagde fødselslægen Michel Sussmann fra Santa Maria på et kort pressemøde onsdag aften.
Ret til privatliv
- Hun er en gravid kvinde, og hun har ret til privatliv. Hun bliver på hospitalet, så længe det kræves, og så kan hun komme hjem igen. Jeg har en stor respekt for både hende og hendes mand, og hun er en god patient, lød det fra lægen ifølge den britiske avis Mirror.
Fra sit værelse på hospitalet har Angelina Jolie udsigt til den franske Riviera.