Michael Laudrup kommer ikke til at træne et spansk hold efter sommerpausen.
Tirsdag blev døren til de spanske trænersæder smækket i, da Almeria ansatte Gonzalo Arconada til at lede klubbens hold i næste sæson.
Almeria var det sidste hold i La Liga, der ikke havde sin trænerpost besat.
Laudrup har tidligere udtalt at han håbede at blive i Spanien, men det synes ikke længere muligt, og den danske træner er da også for længst begyndt at se sig om efter nye græsgange, men indtil videre har job-jagten ikke ført noget med sig.