Den legendariske handelsmand Låsby Svendsen har i årevis lejet faldefærdige huse ud i Jylland. Og nu er flere af dem blevet solgt på tvangsauktion. Meget billigt endda.
I alt 12 af ejendomshajens huse var under hammeren ved torsdagens tvangsauktion, men det var ikke dem alle, der blev solgt. Og de huse, der fik ny ejer, skaffede ikke mange penge i kassen. Det skriver Nordjyske.dk.
Otte af Låsby Svendsens huse blev solgt for bare en krone stykket.
Et hus i centrum af Nykøbing Mors blev auktionens dyreste. Det skete med en salgspris på bare 1001 kroner.
I alt ni blev de ni huse altså solgt for en gennemsnitspris omkring 100 kroner.
Blandt køberne er Thisted Kommune og foreningen Bedre Boliger på Mors.
Flere af husene er dog for længst blevet jævnet med jorden, mens andre af dem er i en sådan stand, at de er blevet påbudt nedrivning, oplyser hjemmesiden.