På under en time overhalede en fotojournalistpraktikant fra Berlingske Media både Politiets Efterretningstjeneste og Københavns Politi indenom.
Blot syv opkald og 50 minutters arbejde tog det Jeppe Bøje Nielsen at opspore den etbenede tjetjenske bombemands identitet via en bokseklub i Belgien.
Det skriver fagbladet Journalisten torsdag.
Tirsdag eftermiddag havde Jeppe Bøje Nielsen egentlig fået fri fra arbejde, men da de fleste skrivende journalister var gået hjem, bad nyhedschef Casper Hjorth ham om at ringe rundt til en række belgiske boksepromotorer og klubber.
De første seks opkald førte intet med sig, men det syvende førte til bombemandens eks-træner, Albert Syben.
Han bekræftede at have trænet den etbenede bokser Lors Doukaiev fra Tjetjenien.
Fransktalene Jeppe Bøje Nielsen fik fat i en sportsjournalist fra en belgisk avis, som kørte ud til træneren med et billede af bombemanden fra Hotel Jørgensen.
"Det var næsten for nemt. Det handlede virkelig om held fra min side," siger Jeppe Bøje Nielsen til Journalisten.dk.
Jeppe Bøje Nielsen var i kontakt med Albert Syben fire gange og fortalte også boksetræneren, hvorfor de ledte efter en etbenede tidligere bokser.
"Jeg mistede helt overblikket, da sagen rullede. Hvis jeg havde været uddannet journalist, havde jeg nok også sørget for at få lavet et rigtigt interview med Albert Syben og tænkt på et journalistisk produkt, men det overvejede jeg ikke i det øjeblik. Jeg var jo bare manden, som blev sat til at ringe. De andre tog over med det journalistiske," siger Jeppe Bøje Nielsen til Journalisten.dk.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.