Det kan godt være, at du er helt forgabt i din nye kæreste og slet ikke kan få nok af ham eller hende.
Men har din kæreste børn fra et tidligere forhold, så skal du vide, at børnene nemt kan få nok af dig.
Den onde stedmor
Det kan være svært for børn at acceptere en ny kæreste i forældrenes liv.
"Barnet kan blive jaloux, over at mor eller far bruger tid med den nye kæreste," fortæller Bente Boserup leder af børnetelefonen hos Børns Vilkår.
Her giver hun fem enkle råd til dig, der gerne vil være en god stedmor eller stedfar for dit bonusbarn.
- Husk, at relationer bygges op over tid. Respektér barnets grænser.
- Træk dig og lad barnet være alene med sin biologiske forælder, når det har brug for det.
- Vær tålmodig og begynd ikke straks at opdrage og udstikke regler for barnet.
- Du kan blive en god og kærlig voksen men aldrig en erstatning for den anden forælder.
- Forlang ikke, at barnet skal kalde dig mor eller far. Det er at overskride barnet grænse.