Det var en meget ulykkelig Frk. Vang, som i går skrev på sin MSN Starlounge blog, at hun var blevet single.
Men der er ingen grund til kærestesorger. Nu bliver den blonde godte nemlig bombarderet med mails fra friske ungersvende, som hellere end gerne vil være Maschas nye kæreste.
De frække tilbud er dog ikke noget, den labre larve sætter pris på.
"Det er simpelthen utroligt. Jeg har ikke bestilt andet end at slette post hele morgenen," siger Mascha til ekstrabladet.dk.
Brystbomben tilføjer, at hun overhovedet ikke havde regnet med at få alle de mails fra mænd, som er parate til at slikke hendes sår.
"Altså det er jo meget sødt. Men frem for alt er det virkelig ubetænksomt," siger Mascha, der det næste stykke tid vil bruge energi på at komme ovenpå igen.
Og hun har svært ved at forstå, hvordan de lystige mænd kan tro, at hun er klar til noget nyt.
"Har de slet ikke forstået, at jeg er en anelse træt af mænd lige nu?," spørger Mascha undrende.