Da finanskrisen ramte Danmark så det skidt ud for mange, også Anni Katrine Brinch, tidligere Fønsby.
Og snu som hun er, planlagde hun at få Erik med på rådhuset for at sikre sig økonomisk.
"Jeg er så meget på røven, og jeg har sagt til Erik, at han bare skal gå med mig på rådhuset, så vi kan blive gift, så jeg bare har en lille smule sikkerhed," sagde hun til veninden.
Det kom frem under gårsdagens retsmøde, da politiets anklager afspillede en del af de mange timers telefonaflytning.
Der er i alt blevet lavet 230 timers aflytning i rufferi-sagen mod Anni Fønsby og den medtiltalte veninde. Og det er under en samtale med veninden, at Anni klager sin nød.
Samtidig kom det også frem, at hun ikke var interesseret i at flytte ind i en lille skod lejlighed med tre hunde.
Nu er Anni da også blevet gift med sin "sugardaddy" og sammen har de fået datteren Victoria.
Ifølge veninden er der så absolut belæg for Annis jamren, og hun fortalte mandag og tirsdag, at finanskrisen ramte bordelbranchen hårdt.
Og det lyder jo rigtig nok. Under finanskrisen er det som bekendt livets ekstravagante fornøjelser, som danskerne sparer på.