På en træningstur i udkanten af byen Pinto i Spanien, sendte en oliepøl den spanske cykelrytter en tur i asfalten. Det skriver det internationale nyhedsbureau AP.
Umiddelbart var skaden ikke så slem, så rytteren hoppede selv i sadlen igen og kørte hjem. Alberto Contador styrtede nemlig ikke langt fra sit hjem.
I nattens løb fik han dog stærke smerte i højre knæ. Stjernens læge mener, at smerterne skyldes betændelse i knæet, og han undersøges nu nærmere.
Styrtet sker knap en måned efter Bjarne Riis har købt den lille spanier til Team Saxobank - eller Team Saxobank Sungard, som det kommer til at hedde.
Contador er Riis' store håb, efter Schleck-brødrene har forladt ham til fordel for tidligere sportsdirektør Kim Andersens nye hold.
Netop dette hold skabte stor dramatik lige op til året Tour de France, da Riis valgte at fyre sin mangeårige samarbejdspartner, der i al hemmelighed havde forhandlet med de to luxembourgske brødre.
Contador fik ifølge en pressemeddelelse masser af tilbud efter årets Tour-sejr, men han valgte uden megen betænkningstid Riis' som sin nye ejer.
Ifølge Contadors presseservice havde han planlagt træningspause fra næste uge, men den nye knæskade tvinger ham nu til at begynde pausen en uge tidligere.