En kvinde i fyrrerne er nu sigtet for svindel til 89 millioner kroner mod Nordea.
Det oplyser politiet i den norske hovedstad.
For otte dage siden offentliggjorde politiet en video af kvinden tager i en Nordea-filial i Oslo.
Det skriver den norske netavis Verdens Gang.
Kvinden trak et nummer og gik til en af skrankerne i banken.
Med et falsk id-kort udgav hun sig for at være en enke i midten af 60'erne, der har en formue på flere hundrede millioner kroner.
I banken udfyldte kvinden en fuldmagt, som gav en 35-årig mand, der også er anholdt, adgang til kontoen.
Politiet har også anholdt den bankansatte, der lod kvinden og den 35-årig mand lænse kontoen for de mange millioner.
Gerningspersonerne lykkedes med at flytte omkring 60 millioner kroner til konti i Dubai, hvor politiet endnu ikke har kunnet få fat i dem.
Den anholdte kvinde benægter ethvert kendskab til svindelen.