Det var falsk alarm, da 80 ansatte fredag aften blev evakueret fra hovedpostterminalen i København, da der blev fundet et brev med mistænkeligt hvidt pulver.
Københavns Politi oplyser at pulveret viste sig at være nogle knuste tændblokke - og der er derfor ikke grund til at tro, at det var andet end et tilfælde og sagen vil derfor blive lukket.
Dog var arbejdet på postterminalen afbrudt i flere timer, så det kommer til at gå udover postomdelingen i hele landet i dag lørdag.
Lukningen medfører, at der lørdag ikke kommer post til modtagere øst
for Storebælt, og ca. halvdelen af posten fra Sjælland til Jylland når
ikke frem til lørdag.