Hvis man absolut skal forsøge at smugle en tigerunge gennem bagage-checkin'en - så er det måske ikke den dummeste ide at bedøve dyret og lægge den i kuffert med tøjdyr.
I hvert fald var det præcis, hvad en kvinde fra Thailand i sidste måned forsøgte i lufthaven i Bangkok.
Det skriver Nyhedsbureauet AFP.
Kvinden håbede, at tigerungen ville falde i med tøjdyrene i kufferten og komme ubemærket med på flyet til Iran.
Men da baggage-personalet kiggede nærmere på billederne af kuffertens indhold lagde de mærke til tigerungens knogler og åbnede kufferten.
Kvinden. der blev tilbageholdt af myndighederne, benægtede ethvert kendskab til tigeren i kufferten.