
Enhedslisten støtter en S-SF regering - glæder sig ligefrem til den. Men vil ikke støtte ideen om, at vi alle skal arbejde 12 minutter mere om dagen. Hænger det overhovedet sammen?
I den del af virkeligheden, der hedder politik, hænger det fint sammen. For det, som Enhedslisten ikke vil støtte, er at sætte den ugentlige arbejdstid op til 38 timer.
Men det er der heller ikke andre, der vil støtte - fagbevægelsen f.eks. (!), for nu at tage en helt central spiller.
Derimod vil Enhedslisten gerne være med til at deltidsansatte kan gå på fuldtid, de vil gerne være med til senior-ordninger etc. - og bundlinjen på det er, at partiet, sammen med S-SF og R, bag de hårde ord er helt overbeviste om, at de nok skal nå til enighed, hvis vælgerne giver dem de nødvendige mandater.
Hvad handler det så om?
Det handler om, at Enhedslisten både skal være støtte for en S-SF- evt.-R-regering - og samtidig være et alternativ, så vælgerne kan se fornuften i at stemme på Enhedslisten i stedet for S eller SF.
Og her er det helt logisk og i overensstemmelse med partiets ånd at gå imod tankerne om øget arbejdstid. Det er der også fuld støtte til i den del af fagbevægelsen, som støtter Enhedslisten.
Det pointerede Enhedslisten også før sommerferien og før Helle Thornings skattesag - så på den del af banen er der ikke ændret noget.
Hvad er så ændret?
Hele styrkeforholdet, hvor regeringen igen har halet så meget ind på oppositionen, at den i dag står uafgjort. Da Enhedslisten holdt årsmøde i maj, så det ud til, at intet kunne ryste deres drømme om at komme til magten.
Men det kunne Helle Thornings-Schmidts skattesag. Den har fået socialdemokraterne til at gå med ludende skuldre, og den har ændret det, der i foråret blev set som et genialt slogan, "Har du 12 minutter" til "De satans 12 minutter".
I foråret kunne de borgerlige ikke komme til med deres kritik af S-SF planen - det kan de nu, hvor Thorning ligger ned.
Johanne Schmidt-Nielsen har flere gange pointeret, at Enhedslisten vil være et skarpt støtteparti modsat DF, som ifølge Enhedslisten bare dukker nakken og gør, som regeringen siger. Hvad handler det om?
Det er politiker-sprog hældt på gode, gamle flasker. Det kan godt være, at Johanne Schmidt-Nielsen er ung og lyshåret, men bag det milde ydre gemmer sig en dreven, cigarrygende politisk taktiker.
Sandheden er, at Enhedslisten hellere end gerne vil have den indflydelse, DF har på regeringen. Og sandheden er også, at Enhedslisten godt ved, at de som støtteparti skal træde til, når regeringen har behov. Ganske som DF har gjort igen og igen.
Det gjorde Enhedslisten også under Nyrup-regeringerne i 1990'erne. F.eks. fik de en undersøgelse af hele sagen om Færø-banken - for så bagefter at levere de nødvendige mandater, så Nyrup blev siddende i Statsministeriet.
Det er politik - og det ved Enhedslisten godt.