At tage på sommerferie er en dejlig ting. Men desværre er det ofte i ferieperioden, at indbrudstyvene har rigtig gode arbejdsvilkår.
Den bedste måde, hvorpå du kan forebygge indbrud, er selvfølgelig at installere en alarm. Men hvis du ikke ønsker det, så findes der også en række gode råd til, hvordan du bedst snyder indbrudstyve.
Avisen.dk har samlet en række af dem:
Tænd lys og lad radioen eller TV'et køre Tyven kender tricket, men gider ikke tage chancen og tjekke det. Dog er det vigtigt, at lys tændes med omtanke. Brug evt. tænd- og slukure til at styre belysningen.
Solide døre og karme med låse Alle yderdøre som omfatter hoveddøre, terrassedøre, havedøre og køkkendøre og kælderdøre skal være solide og slutte tæt til karmen.
Slå græs eller ryd sne foran din indgang og tøm postkassen Få evt. en nabo eller et familiemedlem i nærheden til at hjælpe dig. Få vedkommende til samtidigt at tømme din postkasse, hvis du er væk i mere end to dage.
Få naboen til at parkere sin bil i din indkørsel Har din nabo to biler, kan den ene med fordel parkeres i din indkørsel, så det ser ud som om der er nogen hjemme.
Lås haveredskaber, sneskovle o.lign. inde Gem alt 'værktøj' væk, så tyven ikke får foræret redskaber til indbruddet. På den måde undgår du selv at hjælpe til et evt. indbrud eller anden hærværk.
Frist ikke unødigt Når man sætter sit hus til salg, er der altså god grund til at være lidt tilbageholdende med at vise alle sine værdier frem.
Få installeret en Privatalarm En effektiv sikring af dit hjem og dine værdier, er at få installeret en Securitas Privatalarm fra G4S. Alene skiltet på din hoveddør indikerer, at der er opsyn med dit hjem 24 timer i døgnet! Tyven ved, at der står et professionelt vagtværn klar til at rykke ud. Risikoen er derfor for stor, og han vil í stedet søge mod andre hjem uden tyverialarm.
Tyvens valg af bolig
Efter indbrudstyvenes eget udsagn udvælger de boliger med et eller flere af disse kendetegn:
Afsides beliggende eller beliggenhed med megen støj i omgivelserne
Tæt bevoksning omkring boligen
Ingen naboer
Gode flugtmuligheder
Døre eller vinduer på klem
Ingen beboere hjemme
Tegn på luksus
Dårlig mekanisk tyverisikring
Intet alarmanlæg
Ingen hund