Der blev sent i aftes affyret op mod 13 skud mod en bil i nordvestkvarteret i København.
Skudepisoden fandt sted tæt på Nørrebro Station og ingen kom til skade.
Politiet har anholdt otte person i sagen, men efterforskningsleder Gunnar Nørager siger til Newspaq, at man endnu ikke kan oplyse, om deres roller i sagen eller baggrunden for skyderiet.
"Vi er i fuld gang med at afhøre de otte anholdte og så skal vi have kontaktet nogle vidner igen her i løbet af formiddagen. Derudover er der stadig nogle tekniske undersøgelser, som pågår," siger efterforskningslederen.
Blandt de anholdte kan der være personer, som sad i den bil, der blev skudt efter.
Det skal afhøringer i løbet af i dag løfte sløret for.
Skudepisoden fandt sted i krydset mellem Frederiksborgvej og Frederikssundsvej. Hvilket eller hvilke våben, som blev brugt, vil politiet heller ikke oplyse om.