Ved Israels angreb på det tyrkiske nødhjælpsskib 'Freedom Fortilla' den 31. maj blev ni personer dræbt.
Israel ragerede på den massive internationale kritik ved at nedsætte en kommission, som skal foretage en intern undersøgelse af episoden, hvor israelske specialstyrker bordede det tyrkiske nødhjælpsskib.
Inden undersøgelsen er færdig, løfter den israelske premierminister Benjamin Netanyahu sløret for, hvad den interne undersøgelse vil konkludere.
"Jeg er overbevist om, at det ved afslutningen på jeres undersøgelse vil være bevist, at staten Israel har handlet i overensstemmelse med folkeretten," siger Netanyahu ifølge BBC ved den høring, han var indkaldt til i forbindelse med undersøgelsen.
Netanyahu insisterer på, at de israelske kommandosoldater handlede i overensstemmelse med international lov og udviste "udsædvanlig tapperhed i udførelsen af deres mission".