Nu er det officielt, den 37-årige rapper Wyclef Jean stiller op til præsidentvalget i sit hjemland Haiti.
Superstjernen annoncerede officielt sit kandidatur i en direkte udsendelse på CNN, hvor han også løftede sløret for en lille del af hans program.
"Vi har lidt i over 200 år, men nu hvor vores land er væltet, har vi en chance for at genopbygge det fra bunden," lød det fra Wyclef Jean.
"Lige nu har vi chancen for at få rigtig uddannelse i skolerne, få opbygget infrastruktur, forbedre sikkerheden og skabe ordentlige jobs. Det er grundene til, at jeg stiller op."
Wyclef Jean mener selv, at han egner sig godt til jobbet som præsident, da han ikke repræsenterer noget parti, men i stedet vil lytte til de unge på Haiti, som udgør over 50 procent af befolkningen.
"Når jeg ser på de sidste 200 år, har vores folk lidt under politisk ustabilitet. Wyclef Jean kan sidde med alle politiske partier og føre en samtale, jeg kommer ind som neutral. Når du stemmer på Wyclef Jean prøver du noget nyt," forklarer rapperen.