Dit hjem er beskidt, og du vil ikke selv hive støvsugeren frem. Hvad har du det bedst med?
At hyre en rengøringsdame fra Polen og betale hende 120 kr. sort i timen?
Eller hyre et af mange vikarbureauer, som tager 120 kroner hvidt i timen for samme job, men nøjes med at betale den polske ansatte 60 kr. i timen?
Det spørgsmål har analyseinstituttet Wilke stillet for Avisen.dk.
Og en tredjedel af danskerne er villige til at se stort på det sorte arbejde for at give rengøringsdamen mere i timen.
Danskernes moral er nemlig snørklet, når det kommer til sort arbejde.
Ifølge Camilla Hvidtfeldt, forsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, ligger der under danskernes overordnede ønske om at efterleve loven, en række overvejelser om menneskelige og sociale hensyn, som kan legitimere at snyde skattevæsnet.
”Hvis det er mennesker, det er synd for, eller som man har forståelse for, så kan det ændre billedet. Der er eksempelvis meget større forståelse for at en skolepige tjener penge sort, end at en håndværker gør det. Også selvom beløbet er det samme. Derfor kan det måske opleves som i orden at betale en invalidepensionist for at passe ens kæledyr, mens man er på ferie, selvom man generelt er imod sort arbejde,” siger Camilla Hvidtfeldt.
Spørgsmålet om sort rengøring kontra vikarbureau er helt reelt for vikarbureauet Assistin og mange andre, der formidler østeuropæisk arbejdskraft til blandt andet gartnerier og rengøring til en pris af 120-140 kroner i timen. Østarbejderen selv får kun de 60 kroner. Det er helt lovligt for der er ingen mindsteløn i Danmark. Og bureauerne har ikke tegnet overenskomst.
Hvis det er synd, må man betale sort
Det er meget, når 30 procent af de adspurgte vælger den sorte løsning frem for den lovlige. Det mener professor Bent Greve fra Center for Samfund og Globalisering på RUC.
"Mennesker har en følelse af, hvad der er ret og rimeligt, og hvad de er villige til at acceptere. De kan se, at de ikke selv ville arbejde for 60 kroner. Så vurderer en ret stor del, at bureauet ikke fortjener så stor en andel for deres arbejde, og at det er mere væsentligt at give hende en ordentlig løn end at holde loven," siger Bent Greve.
Han mener, at at spørgmålet viser dilemmaet mellem at give andre, hvad man selv synes er for lidt i løn, og så selv have rent mel i posen.
"Resultatet afspejler den måde folk opfatter ulighed på. Forsøg viser, at folk gerne vil tjene mere end de andre. Men de kan på den anden side ikke lide, når andre får næsten ingenting. Folk vil gerne opføre sig ordentligt overfor andre," siger Bent Greve.
Rockwool Fondens Forskningsenhed har forsket i danskernes holdning til sort arbejde. De anslog i foråret værdien af den sorte rengøring i private hjem til at være i underkanten af 2,4 milliarder kr. omregnet til hvide priser.
Ifølge Camilla Hvidtfeldt er prisen afgørende for, om man vælger hvidt eller sort arbejde.
”De fleste vil betale hvidt, hvis de kan. Prisen er afgørende for, om man vælger at få lavet sort arbejde. Hvis det ikke koster ekstra vil de fleste vælge den hvide løsning. Danskerne vil gerne efterleve loven," siger hun.
Hvis du skal have gjort rent og kan vælge mellem de to muligheder, hvilken vil du så vælge?
- Betale en sort rengøringsdame 120 kroner i timen for at gøre rent i dit hjem.
30,5 procent.
- Betale et virkarbureau 125 kroner i timen hvidt som den ansatte rengøringsdame får 60 kroner af.
69,5 procent
Kilde: Wilke - 508 repræsentativt udvalgte personer har deltaget i undersøgelsen.