Først chokerede de med en kalender fyldt med halvnøgne stewardesser.
Nu er de på banen igen med tiltag, der kan tilfredsstille liderlige flypassagerer.
Lavprisselskabet Ryanair vil tilbyde rejsende, som vælger at flyve med det irske luftfartsselskab, blowjobs. Sådan lyder det fra Ryanairs direktør, Michael O'Leary.
Den noget overraskende udtalelse kom frem under en pressekonference i Tyskland, hvor direktøren talte om sin vision, for fremtidens rejser med Ryanair.
Her udtalte han, at der på businessklassen ville være 'beds and blowjobs' (senge og blowjobs), hvilket frembragte et latterbrag blandt tilhørerne.
Den tyske oversætter havde desuden noget svært ved at oversætte ordet blowjob for hendes landsmænd.
Om Michael O'Learys selskab rent faktisk vil tilbyde flypassagerer oralsex må stå hen i det uvisse. Se klippet og gæt selv: