Indehaveren af den svulmende barm, den 30-årige brasilianske model Sheyla Hershey, blev i går hasteindlagt og har siden været i livsfare.
En stafylokokinfektion har bredt sig til begge bryster, og lægerne var bange for, at infektionen skal sprede sig ud i blodet, derfor må implantaterne ud, skriver den engelske avis The Sun.
Indlæggelsen kommer i kølvandet på den seneste operation af de kæmpe attributter. Sheyla har været igennem 30 implantat-operationer og har indtil i går kunnet bryste sig af at have fire liter silikone i hvert bryst, og således har hun verdens største kunstige barm.
Efter den brasilianske brystbombens seneste operation har der løbende været komplikationer, og i går måtte Sheyla Hershey altså tage konsekvensen af at have en så voluminøs barm.
"Jeg kunne ikke trække vejret, det var forfærdeligt. Jeg lå i sengen hele dagen og kunne ikke komme op," sagde Sheyla, lige inden hun skulle opereres.