Nu skal alle børnefamilier bidrage til VK-regeringen og Danske Folkepartis genopretningsplan.
De tre partier er netop blevet enige om at hæve loftet for udbetalig af børnepenge med 5.000 kroner til 35.000 kroner om året.
Samtidig bliver børnechecken beskåret med fem procent for alle børnefamilier.
Det erfarer flere medier gennem kilder på Christiansborg.
Foruden beskæringen af børnechecken bliver der indført en treårig indfasningsperiode, hvor ingen familier vil kunne miste mere end 12.000 kroner.
Ifølge aftalen, som altså nu er blevet ændret, skulle loftet indføres over to år og give en besparelse på en milliard kroner om året i 2013.
Børnechecken - takster før ændringerne:
0-2-årige: 4.247 kr. per kvartal (2010)
3-6-årige: 3.362 kr. per kvartal (2010)
7-17-årige: 2.645 kr. per kvartal (2010)