En dansk bjergbestiger er død af højdesyge i Tibet.
Det oplyser generalsekretæren for det kinesisk-tibetanske bjergbestigerforbund, Zhang Minxing.
Dødsfaldet er sket i onsdags og bekræftes af det danske udenrigsministerium, skriver TV2.
Den 56-årige dansker, Tom Jørgensen, skulle bestige verdens højeste bjerg, Mount Everest, men da han blev ramt af et alvorligt anfald af højdesyge, blev han i stedet sendt tilbage til byen Zham Port.
Han nåede dog aldrig i behandling, og døde på vejen, oplyser generalsekretæren.
Det er ikke mere end en lille måneds tid siden, at en anden dansker mistede livet i forbindelse med bjergbestigning.
Her døde en 52-årig mand, da han ville bestige Kyajo Ri i Himalaya.