Hvis man troede, at alle danskere var lige gode til at drikke øl, så tog man fejl.
Det er nemlig Københavnere, som indtager en klar førsteplads, når det gælder den drik, der nærmest er blevet en nationaldrik for mange.
En ny undersøgelse over danskernes forbrugermønster lavet af FDB viser, at 20 procent flere drikker øl til aftensmaden i København i forhold til resten af landet - og der ryger mest ned, når det er inden en fridag.
Tirsdag er den dag på ugen, hvor danskerne generelt drikker mindst øl, hvor kun tre procent tager en kold fra kassen til aftensmaden.
Sjælland indtager også en flot førsteplads, når det gælder rødvin. Her er det - nok ikke så overraskende - i Nordsjælland, at der drikkes mest af de røde dråber. Helt præcis indtager de 34 mere procent mere rødvin til maden, end man gør i resten af landet.
Sønderjyderne er dem, der er mindst tilbøjelige til at åbne en flaske vin til maden på trods af de gode muligheder for billige flasker ved grænsen.
Undersøgelsen viser også, at der drikkes mest sodavand blandt unge i Nordjylland, at næsten halvdelen af alle danskere starter dagen med morgenkaffe, og at kvinder spiser flest æbler.
Alle tal er fra FDB's 'Mad-O-Meter' og er repræsentative for den danske befolkning mellem 15 og 74 år.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.