For 100 år siden tog 146 mænd og 72 kvinder deres eget liv på grund af ulykkelig kærlighed.
Det fortæller Statistisk Årbog for 1908.
Der var også 36 kvinder, der begik selvmord på grund af religionsskrupler, og 672 mænd havde så store økonomiske bekymringer, at de valgte at forlade verden.
1.153 mennesker døde af akut diarré, og 60 opgav ævred til drankergalskaben.
100 år senere, i Statistisk Årbog for 2008, var der tilsyneladende ingen, der døde af ulykkelig kærlighed, økonomiske bekymringer, religionsskrupler, akut diarré eller drankergalskab.
Dem, der begik selvmord, begik selvmord. Der står intet om hvorfor. Kun et tal.
På sin egen måde fortæller det om de 100 år, der er gået siden 1908.
»For 100 år siden havde psykologien ikke for alvor vundet indpas. Men der var begyndt at spire tanker frem om, at selvmord og dødsårsager sagde noget om samfundet. Derfor kan man forestille sig, at der har siddet nogle statistikere og er blevet småbesat af tanken om dødens årsag,« siger Stefan Juul Gunnarsen, der er redaktør på Statistisk Årbog.
Jens, Anne, Laura, Lucas
Gennem mere end 100 år har statistikere i Danmarks Statistik siddet og målt og vejet og talt og tænkt og ind i mellem været fuldstændig besat af tanker, der kunne beskrive det danske samfund endnu bedre.
Tal, der nøjagtigere og nøjagtigere kunne sige os, hvem vi er.
I dag hedder gennemsnitsdanskeren Jens eller Anne Jensen og er 38,4 og 40,5 år. Deres 1,85 børn hedder Lucas og Laura. Det var ikke Jens men Anne, der tog barselsorloven. De læser Familiejournalen, ser TV 2 og kører i bil.
Jens har 37,6 år tilbage at leve i, mens Anne har 40 år tilbage.
Statistisk Årbog fra 1908 fortæller ikke, hvad gennemsnitsdanskeren hed eller hvilke, navne de gav deres børn. Og det var først året efter, at automobiler blev registreret.
»Statistikkerne udvikler sig i forhold til samfundet. Vi forsøger at opfange tidens tendenser og beskrive livet i Danmark via dem. I dag har vi meget fokus på de små ting i danskernes hverdag som for eksempel, hvilke navne der er mest populære, eller hvor mange der har en mikrobølgeovn. Den slags ville man ikke have beskæftiget sig med for 100 år siden, fordi det egentlig ikke fortæller noget om samfundet, men det gør det på en måde alligevel,« siger Stefan Juul Gunnarsen.
De nye statistikker, der blev introduceret i 1908, minder temmelig meget om noget, der også er oppe i tiden nu. For 100 år siden fik man således for første gang tal på 'antallet af polsk og galizisk arbejdskraft' (6647 personer).
Abnorme individer
Men det er langtfra blot statistikkerne, der fortæller noget om Danmark anno 1908 og 2008. I 1908 står alt på dansk og fransk, mens statistikkerne nu udgives på dansk og engelsk.
Sprogbruget var også en anelse anderledes. For eksempel optræder kategorien 'Abnorme individer'. Herunder hører blinde, døvstumme, åndssvage (benævnt idiots i den franske parentes) og sindsyge. I øvrigt var der en enkelt sindssyg kvinde under 15 år for 100 år siden.
»Dengang tænkte man nok ikke nærmere over betegnelsen 'abnorme individer' eller ordet idiot. Det er først senere ordene har fået en negativ eller sårende betydning,« siger Stefan Juul Gunnarsen.
På vand og brød
For 100 år siden blev 798 forbrydere sat i fængsel 'på vand og brød', mens 1.136, formentlig mindre lovovertrædere, fik 'sædvanlig fangekost'.
Der var i øvrigt seks tilfælde, hvor kvinder begik blodskam. Der blev myrdet otte voksne, hvoraf mænd stod for seks af drabene. Til gengæld blev otte kvinder dømt for barnemord. Til sammenligning blev der sidste år begået 45 drab i Danmark.
Død ved knusning
Mens indvandringen spiller en stor rolle i dagens Danmark, så var man mere interesseret i statistik over udvandring i 1908. For eksempel er det registreret, at der boede 29 danskere i Kongostaten. Der befandt sig også kun 873 personer, der hørte under andre trossamfund, som islam, i landet for 100 år siden.
I øvrigt var der i alt 2.588.919 danskere i 1908. Der havde været, en anelse flere, hvis ikke 134 ulykkelige sjæle var gået bort ved knusning.