I fremtiden skal homoseksuelle kunne vies i folkekirken, siger de konservative, men regeringens støtteparti har kun latter til overs for partiets kursskifte.
"Udmeldingen fra de konservative er et sådan brud på al konservatisme, at jeg kun kan betegne det som ganske meningsløst," siger Dansk Folkepartis Søren Krarup til Newspaq.
Ifølge Søren Krarup er partiets holdningsændring en fuldstændig skævvridning af virkeligheden og kun et forsøg på at hente stemmer.
"At være konservativ betyder, at man vil bevare den virkelighed, man sætter pris på. Derfor mener ingen konservative naturligvis for alvor, at ægteskabet skal ophæves og erstattes af en eller anden tilfældig forbindelse," siger Krarup.
DF'eren mener, at et ægteskab er en familiestiftende forbindelse mellem en mand og kvinde, og derfor vil et ægteskab mellem homoseksuelle aldrig kunne lade sig gøre.
"Det er ikke noget ægteskab, og man skal ikke bidrage til at forfalske virkeligheden ved at kalde det et ægteskab," siger Søren Krarup.
De konservatives udmelding kommer efter, at flere af landets biskopper er positive overfor homoseksuelle vielser i kirken. Men Søren Krarup har intet til overs for biskoppernes holdninger.
"Vi har så mange tåbelige biskopper, jeg kender dem godt og giver ikke to øre for dem. Hvad nogle af dem siger om homovielser, er der overhovedet ikke dækning for i en evangelisk luthersk kirke. Derfor skal man ikke tage det højtideligt," siger Krarup.
Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) har netop inviteret landets biskopper til møde, som skal handle om, hvorvidt folkekirken skal indføre et særligt vielsesritual for homoseksuelle.
"Hvis Folketinget laver en lov om, at registrerede partnerskaber kan indgås i folkekirken, så skal der jo være et sådan ritual. Ellers kan det ikke indgås," siger Birthe Rønn Hornbech.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.