Michelin-komiteen har netop offentliggjort, hvem der har gjort sig fortjent til de eftertragtede stjerner, som bliver givet af anonyme anmeldere.
Og i Danmark kan vi pryde os med en ny stjerne, da restauranten AOC har fået tildelt en enkelt stjerne, hvilket kendetegner "A very good restaurant".
Noma har fastholdt sine to stjerne og nyder stadig anerkendelsen som en af verdens fornemmeste restauranter.
I det samlede regnskab er den samlede danske gastronomi dog gået tilbage med en stjerne da restauranterne Gerabium og Ensemble er lukket, siden de hver fik en stjerne sidste år.