Veteranen Michael Falch har bestemt ikke rystet talentet af sig endnu og kan stadig synge med sammen med de unge popmusikere.
Forholdsvis nye bands som I Got You On Tape og The Rumour Said Fire har fået stor opmærksomhed efter at have deltaget og vundet priser i forbindelse med P3 Guld.
Derudover har Rasmus Seebach ligget stabilt på førstepladsen på Danmarks officielle albumhitliste, men nu bliver popsangeren for alvor udfordret af en lidt ældre herre.
Michael Falch har nemlig indtaget denne uges andenplads med sit nye album 'Fodspor I Havet'. Det skriver Gaffa.
Falchs album er ikke det eneste, der har sneget sig ind på listen som splinternyt album. Også Anders Matthesen er placeret i top fem.
Se resten af albumhitlisten her.