For 14 dage siden blev Ronnie N. dømt til at betale DBU 900.000 kroner i erstatning, efter han for to år siden løb ind på banen i kampen mod Sverige og slog ud efter den tyske dommer.
Danmark blev dømt som taber af kampen, mens Ronnie N. blev kendt i hele landet som fodboldtossen.
Nu anker han dommen til Landsretten, oplyser hans advokat Finn Bachmann til ekstrabladet.dk.
Sagen kommer dog nok først for om et godt stykke tid. Faktisk kan der gå helt op til et år, før vi får sat sidste punktum i sagen fra den skæbnesvangre VM-kvalifikationskamp i Parken.
Parken Sport og Entertainment havde oprindeligt også stillet i udsigt, at de ville sagsøge den 29-årige baneløber og kræve millionerstatning, men droppede i sidste øjeblik kravet mod manden, der til daglig bor i Sverige.