Tørklædet er ikke et udtryk for ligestilling. Tværtimod.
Sådan vil SF's formand Villy Søvndal sige torsdag i sin grundlovstale.
- For mig – personligt – signalerer tørklædet ikke ligestilling.Tværtimod. Kvinder må selvfølgelig selv bestemme om de vil bæretørklæde eller ej. Selvfølgelig må de det. Men det ændrer ikke ved, at tørklædet er et religiøst symbol på, at manden og kvinden ikke er stillet lige, siger Søvndal.
Dermed fortsætter Villy Søvndal den linje, der startede, da han på sin blog i tidligere i år angreb den ekstreme muslimske organisation Hizb-ut-Tahrir, som han kaldte for mørkemænd og bad 'gå ad helvede til'.
I grundlovstalen understreger Søvndal, at han også er i mod dommere i danske retssale, der bærer religiøse symboler som eksempelvis tørklæde eller kalot.
- Jeg er modstander af, at dommere bærer religiøse symboler – uanset omde er kristne, muslimer, jøder eller hinduer. I en dansk retssal må derikke på nogen måde kunne rejses tvivl om dommerens neutralitet, lyder det fra SF-formanden, der dermed bakker op om regeringens såkaldte tørklæde-forbud, der forbyder religiøse symboler i retssale.