Den populære vært for det engelske bilprogram Top Gear, Jeremy Clarkson, er kommet i modvind efter at have indrømmet, at det hurtigste han har kørt på en offentlig vej, er cirka 300 kilometer i timen.
Indrømmelsen af den klokkeklare fartovertrædelse har han har kørt cirka 300 kilometer i timen på en offentlig vej, har fået kritikken til at vælte ned over den 48-årige tv-vært.
Mange mener endog, han bør fyres med omgående virkning.
- Han har mistet kontrollen. Han er ekstremtuansvarlig og en afskyelig rollemodel for næste generation af ungebilister, siger Mary Williams, talsmand fortrafiksikkerhedsorganisationen Brake, til den engelske avis Daily Telegraph.
Hastighedsgrænser er dumme
Indrømmelsen kom Jeremy Clarkson med på en forfatterfestival i Wales. Her skal han blandt andet også have underholdt publikum med udsagn om at hastighedsgrænser er generende, fordi de forsinker folk, der skal på arbejde.
Jeremy Clarkson, der tidligere er blevet taget for at køre 145 kilometer i timen med en mobiltelefon i hånden på en motorvej, er godt klar over, at han har dummet sig.
I fartfælden
Og søndag tog han så til genmæle i sin klumme i The Sunday Times. Klummens overskrift var 'Argh! I've fallen into a speed trap' (Jeg er gået i en fartfælde, red.).
- Med hvert svar var jeg uforvarende i gang med atunderskrive min egen dødsdom. Jeg så det ikke ske. Det faldt mig aldrig ind, at jeg varinviteret med det ene formål at skyde mig selv en kugle for panden, skriver han blandt andet.
Clarksons fartoverskridelse skete i øvrigt i en af verdens hurtigste biler - en Bugatti Veyron der har entophastighed på over 400 kilometer i timen.