Godt vejr er for mange danskere ensbetydende med koldskål. Og det kan mærkes hos virksomheden Bisca på Fyn, der fremstiller kammerjunkere. Her kan man nemlig slet ikke følge med det gode vejr.
Det oplyser DR Sjælland.
Selvom 50 medarbejdere producerer kammerjunkere i døgndrift, og fire millioner kammerjunkere forlader fabrikken hver dag, er det nemlig slet ikke nok.
- Hvis vejrudsigten holder, og det tyder alt jo heldigvis på, ja så løber vi tør for kammerjunkere i slutningen af denne uge, fortæller administrerende direktør Leif Bergvall Hansen til DR Sjælland.