For første gang bliver en dansk statsborger udleveret til et andet land uden for EU for at blive retsforfulgt.
Den smuglersigtede alenemor, 42-årige Camilla Bro, skal anklages efter en straffelovsparagraf, som ikke findes i dansk retspleje.
To amerikanske politimænd - de såkaldte 'marshalls' - ankom til Danmark i onsdags, og skal føre Camilla Broe med sig tilbage til USA.
Camilla Broe anklages for at have smuglet 106.000 ecstasy-piller til Florida fra Holland i en periode fra 1995 til 2000.
Hun har selv i et grundlovsforhør forrige år forklaret, at hun hjalp kurererne med at skjule pillerne ved at tape stoffet fast til deres kroppe og klæde dem ud som gravide. Men hun nægter sig skyldig, fordi hun følte sig truet af sin ekskæreste til at deltage i smuglingen.
Camilla Broes forsvarer Michael Juul Eriksen sagde til Nyhedsbureaet Newspaq i går, at han forventer at retssagen mod hende begynder på tirsdag i næste uge.
Newspaq følger sagen.