Det var ikke seriøs journalistik, da DR lavede et 24 minutter langt interview i den bedste sendetid med den rufferisigtede Anni Fønsby.
Det erkender DR's ledelse og udtaler, at det var et problem, at man ikke kunne tale om den sag, som Anni Fønsby er sigtet for, men kun kunne diskutere private emner, som normalt ikke har plads på DR.
Kritikken kommer efter journalist og chefredaktør Jakob Høyer fra metroXpress har kastet sig over sagen. Han mener udelukkende, at ansvaret ligger hos DR's ledelse og ikke hos den journalist, som sad over for silikone-kendissen i studiet.
"Fejlen ligger i og for sig ikke hos studieværten, den stakkels Louise Wollf, der gør sit bedste for at være både nysgerrig og halvkritisk. Ansvaret ligger længere oppe i DR-systemet, der tillader, at noget så letbenet som et interview med Anni Fønsby får lov at fylde knap en halv time og blive promoveret, som var det årets bedste historie på den licensbetalte tv-kanal," skriver han ifølge Ekstra Bladet.